Fantastiske boller!!

By on 08/01/2015

image

Her til aften fik jeg bagt de lækreste, blødeste og mest luftige boller med rosiner ( som jeg æææælsker!!) Det var en opskrift jeg (igen) fandt i en af de utallige bagegrupper jeg er medlem af på facebook. Det var en kvinde der lavede et billede op af nogle boller der så ud til at være ganske almindelige boller, men det var hendes kommentar der fangede mig. Hun skrev “Nu har jeg bagt i over 30 år, men den her opskrift på de her boller slår suverænt alt!”. Alle spurgte selvfølgelig ind til opskriften og hun postede den også gladeligt. Det var en hun havde fundet et sted på nettet, vist nok på en blog (så er det din opskrift, så giv et praj så jeg kan linke til den).

image

 

Det skal du bruge:

50 gram gær

2 dl mælk

100 gram smeltet smør

1 spsk sukker

1 knivspids salt

1 æg

500 gram mel

Rosiner, nødder, gulerødder, chokolade eller hvad du nu synes du gerne vil have i

1 sammenspisket æg til pensling

 

Sådan gør du:

Opløs gæren i lunkent mælk og smør.

Tilsæt sukker, salt og æg og rør sammen.

Tilsæt 400 gram mel og rør godt rundt. Tilsæt rosiner (eller andet) og rør rundt.

Tilsæt de sidste 100 gram mel lidt ad gangen til den har en passende konsistens. Dejen er meget lind pga smøren (jeg havde lyst til at køre 150 gram mere mel i men valgte for en gangs skyld at holde mig til opskriften – heldigvis!!)

Lad dejen hæve lunt og tildækket i 30 minutter.

Form 15 boller, pensl med sammenpisket æg og læg dem på en bageplade og lad dem efterhæve lunt i 30 minutter igen.

Bag i midten af en forvarmet (alm.) ovn på 225 grader i 10 minutter.

Lad bollerne hvile i 5-10 minutter så de kan nå at sætte sig inden du skærer dem over.

Server dem lune med smør (eller nutella og et stort glas mælk) – uuuhhmmmm!!!

Tip: jeg tror det ville være godt med en knivspids kardemomme. Det skal jeg i hvert fald prøve næste gang

Comments

  1. Annelise Søndertoft
    08/01/2015

    Leave a Reply

    Lyder lækre får man nogle med i svømmehallen i morgen ?

Leave a Reply


You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*