Fyldte chokolader: 1 dåse – 3 slags fyld!

By on 17/12/2014

Så for søren! Forleden dag, da jeg lavede fyldte chokolader, kogte jeg en dåse kondenseret mælk, men fik ikke brugt den fordi jeg var for træt til at fylde flere chokolader. Men fy for sa… da. Hvorfor kogte jeg ikke to dåser? Eller 3? Eller 4?! Føj resultatet blev godt – det er nærmest farligt!
Og så var det så simpelt at selv min snart 3 årige søn havde kunne være med! Det krævede simpelthen minimum arbejde, minimal indsats, få ingredienser og resultatet er som nævnt virkelig, virkelig godt! Det eneste er at det tager tid, men det passer sig selv, og du kan lave det på forhånd, så det er klart til når du skal bruge det.

Da jeg den anden dag fyldte mange chokolader, ville jeg gerne lave flere slags fyld af samme dåse, så jeg ikke skulle fylde de første 100 chokolader med hver deres fyld. Ikke at jeg tror at de ikke ville blive spist, men jeg har i år lavet både flere salgs småkager, flere forskellige fyldte chokolader og flere forskellige slags konfekt. Såååå for at begrænse mig lidt, lavede jeg altså 3 forskellige slags fyld til fyldte chokolader ud af 1 og samme dåse. Så må vi se hvad der ryger først og hvad jeg skulle have lavet mere af (mit bud er dem her 😉 )

 

Det skal du bruge:

1 dåse kondenseret mælk
2,5 tsk romessens
2,5 tsk amaretto
1 tsk fløde

 

Sådan gør du:

Kom den lukkede dåse kondenserede mælk i en gryde. Fyld med vand så det dækker dåsen.
Sæt gryden på komfuret, tænd på max varme og vent på at det koger. Når vandet koger lægger du låg på og skruer ned så det simrer. Her lader du dåsen stå og hygge sig selv i 3 timer og 20 minutter. Det er vigtigt at dåsen hele tiden er dækket med vand!
Slukke så for blusset, fjern gryden fra varmen, tag låget af og lad det stå yderligere 30 minutter. Hæld vandet fra og lad dåsen stå på køkkenbordet i en times tid.

image

Den lange kogetid gør karamellen en anelse stiv i det, så den er genial til at blande op med diverse smagsvarianter af forskellig art, da tilførslen af en smule våde gør den lækker cremet, blød, lind og smidig.

Ønsker du en ren karamelmasse klar til at bruge uden at skulle blande op med noget, vil jeg anbefale at du koger dåsen i 3 timer, fisker den op, lader lidt koldt vand løbe hen over den og lader den stå på køkkenbordet minimum 1 time.

Eftersom jeg havde lavet massen dagen i forvejen var den stuetemperatur og jeg kunne kaste mig over herlighederne. Se blot hvad der skete da jeg åbnede dåsen:

image

Yuummm! Det var lige før jeg synes jeg kunne høre englene synge 🙂

Anyways, del massen i 3, i hver deres skål (eller evt. 1/3 i én skål, 1/3 i en anden skål og den sidste 1/3 del i dåsen – så sparer du en skåls opvask 😉 )

 

Skål 1 – “Bedre-end-skildpadde” karamel:

Tilsæt 2,5 tsk romessens til massen.

image

Det vil klumpe lidt og faktisk ikke se særlig appetitligt ud når du rører med teskeen, men rør, rør, rør og du vil se resultater. Når alle klumper er rørt ud er du færdig. Du kan også vælge at erstatte 1 tsk romessens med 1 tsk rigtig, mørk rom. I så fald bliver smagen en smule skarpere og lidt mere hen ad rigtige skildpadder fra Toms. Jeg kan bedre lide denne her, den er sødere og mere børnevenlig 😉

image

image

image

Det er tilladt at smage. Denne gang kunne jeg virkelig høre englene synge! Klar favorit!

 

Skål  2 – “Kransekage karamel”:

Tilsæt 2,5 tsk Amaretto til massen.

image

Rør. Når alle klumper er rørt ud er du færdig.

 

Skål 3 (eller dåsen, hvis du er doven som mig) – ren karamel:

Tilsæt 1 tsk fløde til massen og rør. Dette er kun for at gøre massen mere cremet og er ikke nødvendigt hvis dåsen ikke har kogt så længe. Igen, når alle klumper er rørt ud er du færdig.

 

Fordel de 3 masser i hver deres sprøjtepose. Det er en god idé at skrive på posen hvad der er i, da det ikke er til at se forskel. Så ved du hvad du sprøjter i hvilke chokoladeforme 🙂

image

Behøver jeg at nævne at jeg havde lyst til at tage sprøjteposen én for én og trykke det hele ned i halsen? 😉

Opbevares på køl indtil du skal sprøjte i chokoladeskallerne eller hvad du nu skal bruge det til. Fx kan du komme en lille klat ovenpå havregrøden, smøre det på brødet i stedet for Nutella eller bare spise det med ske 😉
Stivner ikke, så det er ikke nødvendigt at tage det ud af køleskabet og lade det få stuetemperatur inden du skal bruge det. Smart, ik?

Tak fordi du læste med. Har du spørgsmål så stil dem nedenfor i kommentarfeltet, så vil jeg svare så godt jeg kan.
Smid gerne et billede og en kommentar om hvordan det gik og hvilken modtagelse de fik, enten i kommentarfeltet eller på min Facebook side. Jeg vil gerne se dit resultat :)

Comments

  1. Nicolaj
    13/01/2015

    Leave a Reply

    Uh, er simpelhen nød til at teste din “Bedre-end-skildpadde”-karamel 😀 Er vild med skildpadder, så den på jeg altså prøve 🙂

    Dine billeder virker ikke, er det blot min pc, eller er der noget galt med opskriften?

    /Nicolaj

    • Admin
      14/01/2015

      Leave a Reply

      Hej Nicolaj,
      Den er hammer god! Lad mig endelig vide om du er enig når du får afprøvet den 🙂
      Tak for info, jeg harh aft lidt problemer med billederne. De burde virke nu
      – Debbie

Leave a Reply


You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*