Stikkende pindsvin

By on 10/04/2019

Min mellemste har fødselsdag idag! 4 år bliver hun, og ønsket til uddeling i børnehaven var pindsvin. De kom til at se sådan her ud 😍🦔

Det skal du bruge:

  • To honningmeloner
  • To pærer
  • Cherrytomater (helt runde, ikke de aflange, og gerne de mindste du kan finde)
  • Gouda ost
  • Mini gulerødder
  • Pølser (jeg brugte små kyllingepølser)
  • Mini mozarellakugler
  • 4 peberkorn
  • Et hav af tandstikkere
  • Et fad

Sådan gør du:

Start med at vaske al frugt og grønt godt. Skær et lille stykke af bunden af melonen så den ikke triller, men ligger fast. Skær herefter lidt af en af enderne på melonen, så det fungerer som hals, så pæren kan sidde bedre fast. Skær lidt af bunden af pæren.

Stik pæren fast med to tandstikkere

Skær herefter pølser, gulerødder og ost ud i passende bidder. Stik alle tingene på tandstikker og arbejd dig vej ned gennem melonen i rækker.

Stik to peberkorn i hver pære som øjne. Prik evt to små huller med en knivspids først, hvis pæren er hård.

Og voilà! Små, spiselige, nuttede pindsvin 🦔🦔

God fornøjelse. Tak fordi du læste med. Har du spørgsmål så stil dem nedenfor i kommentarfeltet, så vil jeg svare så godt jeg kan.
Smid gerne et billede og en kommentar om hvordan det gik og hvilken modtagelse pindsvinene fik, enten i kommentarfeltet, på min Facebook side eller send mig billedet på min Instagram. Jeg vil gerne se dit resultat 

:)

Comments

Be the first to comment.

Leave a Reply


You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*