Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/debbielicious.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/debbielicious.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
21270882_10156687437547178_1335622193083912048_n

Karamelfrosting

By on 27/08/2017

Her følger min go-to-frosting opskrift, når jeg ikke ved hvad jeg skal toppe mine kager med. Den er simpelthen SÅ god og SÅ nem og passer til de fleste kager 🙂

 

Denne opskrift giver frosting til ca. 45 cupcakes tyllet som roser eller ca. 30 cupcakes tyllet med almindelig “bakers swirl”.

Roser:

21270882_10156687437547178_1335622193083912048_n

Bakers swirl:

IMG_0248

 

Det skal du buge: 

Til frosting:

2 pk rigtig smør

Ca. 800 gram flormelis

Evt. 1,5 dl fløde

Ca. 1/4 flaske karamelessens (den fra Dr. Oetker), måske et lille skvæt mindre

Evt. en lille smule pastafarve alt efter humør

 

Sådan gør du: 

Pisk smør med flormelis til det bliver hvidt. Pisk og godt og længe. Mindst 10 minutter.

Hvis jeg ved, at jeg ikke har mulighed for at opbevare kagerne med denne frosting på, på køl frem til servering, undlader jeg at tilsætte fløden. Men er der mulighed for at holde kagerne og frostingen kold tilsætter jeg fløde og pisker i ca. 2 minutter. Det gør frostingen lidt mere let og knapt så tung, men begge dele fungerer 🙂 Desuden synes jeg, at fløden godt kan “redde” frostingen hvis den af en eller anden grund bliver lidt for tynd. Når fløden piskes til flødeskum kan det ligesom samle frostingen og gøre den mere tylle-venlig 🙂

Tilføj karamelessens og evt. farve og pisk det hele sammen i omkring 30 sekunder.

Easy peasy! Det bliver bare ikke meget nemmere end at tilføje lidt karamelessens. Jeg HAR stået og prøvet at lave min egen karamelsauce, jeg HAR prøvet at lave min egen karamelessens, men intet slår at købe en lille flaske flydende guld i Føtex, smide det op i en skål med lidt smør og lidt sukker og voilá: så er der frosting. Det bliver ikke nemmere… 🙂

Vælg en tyl, fyld en sprøjtepose og frost derudaf 😉 For at tylle dine cupcakes som roser eller med “bakers swirl” skal du bruge en lukket stjernetyl – min hedder 852 (bruger man Wiltons kan man vist bruge både M1 og 2D). Den ser sådan her ud:

20729575_10156622624997178_4990951850456465132_n

For roser: start indefra midten, tyl rundt og arbejd dig ud af. For “bakers swirl”: start udefra og arbejd dig indad og opefter 🙂

 

21192113_10156687437662178_9153101076266542974_n

 

Tip: Ønsker du en saltkaramelfrosting, så tilsæt lidt fint salt sammen med essensen. Start med en lille smule og smag dig frem. Hellere starte med for lidt end for meget – det er svært at trække salt ud af en frosting 😉 Husk at du altid kan tilsætte mere… Du kan evt. yderligere strø med lidt Maldon salt oven på kagerne når du har frostet dem.

 

God fornøjelse. Tak fordi du læste med. Har du spørgsmål så stil dem nedenfor i kommentarfeltet, så vil jeg svare så godt jeg kan.
Smid gerne et billede og en kommentar om hvordan det gik og hvilken modtagelse dine cupcakes fik, enten i kommentarfeltet eller på min Facebook side. Jeg vil gerne se dit resultat :)

Comments

Be the first to comment.

Leave a Reply


You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*