Julegrankogler

By on 12/12/2014

Grankogle

Jeg lavede for nogen tid siden  nogle spiselige grankogler som jeg brugte som pynt til kage. De kunne dog sagtens have stået alene og været blevet brugt som en slags dessert eller “anderledes avec” til kaffen. De ser rigtig fine ud, smager af Snickers, de kan drysses fint med flormelis så det ligner sne OG børn bliver begejstrede og voksne bliver imponerede! Tænk at noget som er så enkelt kan imponere så meget…?

Grankogle.2jpg

Det skal du bruge:
115 gram peanutbutter 
55 gram nutella 
Ca 3 spsk smør (ikke blandingsprodukt, rigtig smør!!) 
125 gram flormelis
Coco Pops
Saltstænger
Der bliver ca 7-9 grankogler.

Det hele (bortset fra Coco Pops og saltstænger) blandes sammen til en sej masse med en gaffel. Til sidst, når det har samlet sig ælter du det kort igennem med hænderne for at være sikker på at det hele bliver blandet godt. 
Tag en klump (lidt større end et stort æg) og form den til en kegle. Stik en saltstang op igennem bunden næsten hele vejen op til toppen. Knæk resten af saltstangen af fra bunden så den passer til højden på den kegle du har formet. Sørg for at dække en evt spids af saltstang i toppen så den ikke kan ses. Jeg får tit spørgsmålet om hvorfor saltstangen skal i? Det skal den for at stabilisere og for smagens skyld. Jeg vil dog tro at den kan udelades hvis man synes. Jeg synes den giver god smag og knas 🙂
Stik Coco Pops i fra bunden og op efter. Sæt dem forskudt af hinanden når du arbejder dig op ad. 
Opbevares på køl indtil du skal bruge dem. Du kan sagtens lave dem 2 dage i forvejen hvis du ved at du har travlt på dagen hvor du skal bruge dem.
Drys med flormelis i en lille si hvis du vil have sne på koglerne, men gør ikke dette på forhånd. Gør det lige inden servering.

Ta-daaa!! Nemt, ik?

Tag dig ikke af kagen… Den øverste af mine mousser i denne kage stivnede ikke som du kan se, og vægten af grankoglerne gør bestemt ikke noget godt for en blød mousse 😉

Grankogle3

Beklager kvaliteten på billederne, jeg nåede ikke at tage ordentlige billeder af kagen denne dag fordi jeg ventede på at moussen skulle stivne. Så jeg ville vente til sidste øjeblik med at tage billeder, men så blev den serveret, stod på bordet med gæster siddende rundt omkring, der var dårligt lys og det hele flød ud. Dååårlig kombi – men grankoglerne lykkedes 🙂

Har du spørgsmål så stil dem nedenfor i kommentarfeltet, så vil jeg svare så godt jeg kan.
God fornøjelse med det. Smid gerne en kommentar om hvordan det gik og hvilken modtagelse grankoglerne fik :D

Comments

Be the first to comment.

Leave a Reply


You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*