Verdens blødeste boller

By on 04/04/2015

Fandt lige overskuddet frem igår aftes og fik smækket en omgang boller sammen. Mit bækken havde det fint og jeg kunne mærke at jeg godt kunne stå op i lidt længere tid end jeg plejer – og så kriblede det altså for at få gang i Kitchen Aid’en – den står jo nærmest bare og samler støv for tiden mens jeg venter på at poppe… 😀

OBS: Ikke så mange billeder undervejs, men en opskrift der er lige til at gå til og utrolig dejlig nem at arbejde med hvilket giver de pæneste, mest runde boller (Y)

Ganske almindelige, hvide, usunde boller. Ikke noget spelt, grahamsfis eller kerner. Bare almindelige, hvide, næsten fødselsdags-agtige, boller. Værsgo! 😀

 

Det skal du bruge: 

image

4 1/2 dl lunken vand

1 pk gær

2 æg

Lidt salt 

3 spsk brun farin

2 dl durum mel

13 dl hvedemel

2 dl olie

 

Sådan gør du: 

Opløs gæren i vandet.

Slå æggene ud og rør rundt.

Tilsæt farin og salt og rør rundt.

Tilføj durummel og rør rundt.

Smid 2 dl hvedemel ned i skålen og rør rundt.

Olie i og jep, you’ve guessed it – rør rundt.

Tilføj resten af hvedemelet (11 dl) lidt ad gangen ooooooog rør rundt…

 

Lad dejen hæve lunt og tildækket i 35-40 min. 

image image

Form bollerne og lad dem efterhæve i 35-40 min igen under en overrevet plastpose. Mit “bolle-OCD” (høhø…) træder ind når jeg skal forme boller. Jeg vejer af så alle bollerne bliver lige store – det giver altså det pæneste resultat synes jeg 😉 I denne portion vejede alle bollerne ca 60 gram og jeg fik præcis 30 ud af det – aaaaahhhh, fine runde tal og fine runde boller! 😀

image image image

Bages i 18 min ved 180 grader i almindelig ovn (ikke varmluft). Du kan pensle med lige hvad du vil (sammenpisket æg, vand, mælk, kaffe eller hvad du nu synes), men jeg undlod at pensle med noget og synes de blev super fine!

Husk: en af hemmelighederne bag gode boller er at de får lov til at blive æltet godt igennem (længe!) og at hævetiden overholdes, så ikke noget med at snyde fordi man gerne vil have boller her og nu. Det tager den tid det tager 😉

Aaaaarrrggghhh!! Have you ever seen anything this perfect?? Jeg bliver altså lidt varm og lykkelig indvendig når jeg kan hive sådan en omgang ud af ovnen!!

image

image

 

Lad dem køle lidt af og server med smør og/eller ost. ELLER!! Lad et stykke pålægschokolade (helst den økolgiske fra Løgismose, fordi den er tre gange så tyk som alm plægschokolade…) smelte ned i den endnu lune bolle… Uuuuhhmmm!!!

Tak fordi du læste med. Har du spørgsmål, så stil dem nedenfor i kommentarfeltet, så vil jeg svare så godt jeg kan.
Smid gerne et billede og en kommentar om hvordan det gik, enten i kommentarfeltet eller på min Facebook side. Jeg vil gerne se dit resultat :)

Comments

Be the first to comment.

Leave a Reply


You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*